Skriveworkshop på Ungdommens Folkemøde

Nonprofit-forlaget Ordskælv bad mig udtænke og facilitere en skrive-workshop for gymnasieelever på Ungdommens Folkemøde 2016 – i samarbejde med Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd.

På workshoppen mødte deltagerne først en ung forfatter, Jennie, der har fået sin egen historie udgivet ved Ordskælv. Målet var at give deltagerne større indblik i, hvad nordisk fattigdom og ulighed betyder set fra unges perspektiv.

Derefter blev teltet omdannet til et intensivt skriveværksted, hvor deltagerne skulle formidle en personlige oplevelse i form af en kort tekst. Forløbet blev designet, så deltagerne fik et indblik i den kreative proces og ikke mindst redigeringsprocessen. Målet var at skabe indsigt i, hvordan personlige erfaringer kan være en drivkraft til social forandring – og ikke mindst at inspirere deltagerne til selv at dele deres historier og tanker.

Se programmet her (word-dokument) og et papir med idéer til ord, du virkelig bør slette fra din tekst (word-dokument).

Deltagerne arbejder med en skriveøvelse.
Deltagerne arbejder med en skriveøvelse.
Unge skriver på mobilen som del af skriveworkshop.
Camilla Gammel fra Ordskælv fortæller, hvorfor det er vigtigt at fortælle sin egen historie.
Camilla Gammel fra Ordskælv fortæller, hvorfor det er vigtigt at fortælle sin egen historie.
Deltagerne fik tre emner at vælge imellem som fokus for deres historie.
Deltagerne fik tre emner at vælge imellem som fokus for deres historie.