Jeg har i løbet af de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018 skrevet en række reportager om og hos de medarbejdere, der risikerer strejke og lockout – fra Esbjerg og Haderslev til Aarhus og København i tekst, foto og video.
Faneborgens bærere ved lige så lidt som alle andre – men støtter op alligevel
23. april. Kernen i de konstante og nu velkendte demonstrationer foran Forligsinstitutionen er fanebærerne, mænd og kvinder fra alle forbund og landsdele, der holder de røde faner rejst døgnet rundt.
Forhandlerne styrer mod sudden death
20. april. Mens forhandlerne ser stadigt mere trætte ud, er demonstranternes råb foran Forligsinstitutionen tiltaget i styrke dag for dag. Men knasterne er stadig store og kræver et gennembrud for enten kommunerne eller staten, sagde Lars Qvistgaard i morges.
Hvad er forskellen på en overenskomstaftale og en caffe macchiato?
19. april. Dansk Magisterforening kørte i morges 10 grønne kaffevogne ud rundt om i landet. Målet: En snak om, hvorfor overenskomstforhandlingerne er så vigtige. Metoden: Baristakaffe til at holde dampen oppe.
Sidste udkald i Forligsen: Holder musketéreden?
17. april. Alles øjne er på Forligsinstitutionen. Bliver det i dag, der kommer en forhandlet løsning på overenskomstforhandlingerne – eller bliver det starten på konflikt?
En eftermiddag i Konfliktrådet: “Det her kan føre os ind i fremtiden”
16. april. De kalder det Konfliktrådet. Her samles Holbæks tillidsfolk fra alle fag for at skabe de mest effektive strejke- og lockoutmetoder overhovedet muligt. Men først skal der lige komme styr på musikken…
“Er du sikker på, det er en god idé, vi er her?”
12. april. Forhandlingerne i Forligsinstitutionem ser ud til at nærme sig en afslutning. Kollegerne på KU og offentligt ansatte i hele landet satte slutspurten ind med en kampagne på de sociale medier kl. 11.55.
“OK18 er fagbevægelsens største mulighed for at engagere de unge”
9. april. Fagbevægelsens frontkrigere og alle dens støtter i København var inviteret til faglig fredagsbar på Toga Vin & Ølstue – fordi “intet vækker mere begejstring i fagbevægelsen end en kold fadøl”.
“Ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi det hele.”
4. april. En tidlig morgen mødtes hundredvis af offentligt ansatte for at stå “skulder ved skulder” i demonstration. Målet: Et forsvar for den offentlige sektor.
“Vi er udpeget til strejke. Det forpligter
1. april. Magistrene i København Kommunes økonomiforvaltning er klar på både strejke og lockout, hvis det når dertil. De skal bare lige finde ud af hvordan.
“Tøm bare strejkekassen!”
31. marts. I Danmarks Radio har man allerede kæmpet og vundet en af de centrale kampe i OK18: Retten til den betalte spisepause. Blandt de lokale AC-tillidsrepræsentanter er der derfor fuld opbakning til de offentligt ansatte.
Hvad sker der, når ministerens mailserver går ned?
29. marts. Samarbejdet med den lokale ledelse fungerer godt hos Statens IT, men forholdet til Løhde og Moderniseringsstyrelsen er mere anstrengt. “Hvis der kommer lovindgreb, så bliver jeg mopset, og hvis de med loven i hånden ændrer på mere end lønnen, så bliver jeg rigtig vred”, siger TR.
”Det handler om at være mange, det handler om at møde op”
22. marts. Over 10.000 offentligt ansatte tillidsrepræsentanter fra alle faggrupper i hele landet har i dag været til stormøde i en hangarbygning i Fredericia. Med var godt 90 magistre. Magisterbladet fulgte en af dem.
”Der er en ægte bekymring for, hvad fremtiden bringer”
21. marts. Dansk Magisterforening har sat et nødberedskab i værk for at håndtere de mange OK18-henvendelser fra medlemmerne. De mange tekniske spørgsmål dækker over både bekymring og opbakning til sagen, siger en af koordinatorerne.
“Vil de nu også byde os at tage frokostpausen? Hvad bilder man sig ind!”
20. marts. Magistrene på Aarhus Universitetshospital kan se frem til strejke og lockout af kolleger. For dem er det særligt Moderniseringsstyrelsens syn på frokostpausen, der sætter sindene i kog.
“Hvis der kommer konflikt, vil der være nogle sår, der skal heles bagefter”
16. marts. De tekniske og administrative akademikere på Aarhus Universitet har fået noget at tænke over. De var ikke udpeget til strejke, men er nu blevet lockoutet. Det er nyt land for to tillidsrepræsentanter.
”Denne gang skal de ikke have lov til at lammetæske en enkelt gruppe”
13. marts. Flere af de fremmødte til et arbejdspladsmøde for DM’erne på Københavns Professionshøjskole virkede klar til konflikt. “Denne gang skal de ikke have lov til at lammetæske en enkelt gruppe, mens alle andre bare lander denne ene meget beskedne aftale efter den anden. Det er enormt løfterigt”, sagde en adjunkt.
“Shit… hvad nu?”
7. marts. Godt 40 magistre mødtes en eftermiddag på en professionshøjskole i Haderslev for at forberede sig på konflikt. Alt fra gode råd til backup af dokumenter til størrelsen på DM’s strejkekasse blev vendt. Og naturligvis bekymringen for de studerende.
“Du kan bare skrive rimelighed. Det er det eneste, vi ønsker”
7. marts. I Esbjerg Kommune er tre biologer med gummistøvler i bilen godt skuffede. “Vi har været loyale grænsende til det dumme, det synes jeg faktisk,” siger den ene.