Hundredvis af unge og ældre mennesker valfarter til Guatemalas bjerge i en søgen efter et pengeløst samfund bygget på kærlighed, til hinanden og til naturen. De kalder sig regnbuens børn.
“Når Jorden er ødelagt, og dyrene døende,
skal en ny stamme komme til jorden, skabt af mennesker af alle farver, klasser, overbevisninger,
som gennem deres handlinger og gerninger vil gøre jorden grøn igen.
De vil blive kendt som Regnbuens Krigere.
– Hopi-indiansk profeti
”Der er tre regler. Ingen stoffer eller alkohol, intet kød og så det vigtigste: Dæk din lort, ” siger Hernando Rodriguez og sliber videre på en rusten machete.
”Der er ikke noget, der fucker en regnbue op som utildækket lort.”
Den 35-årige argentiner, der har fuldskæg i både ansigt og på overkrop, sidder i varmen fra et bålsted under en raftekonstruktion dybt inde i Guatemalas højland. Omkring ham flagrer en sort-orange sommerfugl med et vingefang på størrelse med en håndværkers håndflade, og nær ved risler en turkisblå flod stille forbi. Tæt bambusjungle spreder sig op af bjergsiderne, der omkranser lejren i alle retninger.
Paradis, fristes man til at sige, og for de hundredvis af mennesker, som er kommet til fra hele verden for at blive en del af The Rainbow Gathering, beskriver intet ord det bedre. Regnbuen, som det kaldes i hverdagstale, er et forsøg på at skabe et nyt samfund i takt med naturen – uden penge eller ledere.
”Vi tager ud og starter forfra,” forklarer Hernando Rodriguez, ”for du kan ikke bekæmpe Babylon indefra.”
Babylon er regnbue-lingo for omverdenen, der for mange er en falsk virkelighed, som holder mennesker fanget i disharmoni med naturen. Regnbuen er et oprigtigt bud på en anden måde at leve.
”I Regnbuen lever vi det naturlige liv, mens alt andet er fiktivt. For i resten af verden er der penge overalt, og hvor end der er penge, er livet en illusion,” siger Hernando Rodriguez.
For to år siden sagde han sit job som it-ingeniør op for at blive en det af det fænomen, han havde hørt om på en rejse til New Zealand. Lige siden har han rejst fra regnbuelejr til regnbuelejr og lever af lejeindtægter fra sit hus i Buenos Aires.
”Før var jeg en slave for IBM, en slave for Verizon, en slave for en masse virksomheder. Nu, hvor jeg følger Regnbuen, er jeg min egen,” fortæller han.
Det bedste er at hjælpe
Der er intet fiktivt over stien, der leder hen til Regnbuelejren; den er kun alt for virkelig. Hvad der før var en lille græsdækket sti langs skovkanten er nu blevet trådt til én lang, dyb mudderpøl, hvor hun kun gummirøjsere eller bare tæer sikrer mod våde sokker. Folk glider, falder, slår sig.. og rejser sig smilende. For sådan gør man i Regnbuen. Smiler.
”Velkommen hjem. Vi elsker dig,” griner 20-årige Jeremy Inglesi fra Ohio og giver et kram til en ny regnbue-deltager, der har overlevet mudderet og nu kigger sig undrende rundt i køkkenteltet. Det er standardhilsnen til nyankomne. Han er nu en del af familien.
Jeremy Inglesi har selv været en del af Regnbuen et par dage. Sidste år droppede han ud af college, hvor han læste filmvidenskab på et amerikansk fodbold-scholarship, efter et besøg til regnbuelejr i USA, hvor konceptet har været kendt siden 1972. I år anskaffede han sig et pas, krydsede grænsen til Mexico og kørte direkte til Guatemala. Han skal ikke se andet af landet. Regnbuen er nok.
”Der er noget her, jeg aldrig har oplevet før. Det er intimt, trygt, kærligt,” siger han.
”Vi er virkelig sammen, sådan rigtigt, fordi vi holder af hinanden. Det lyder skørt, men det er ægte.”
Jeremy Inglesi er ved at rulle chappatis, Indiens svar på tortillaen, ud i køkkenet – en konstruktion af farvede presenninger spændt ud mellem bambuspæle og et langt bord af et par gamle træplader. Bag ham hænger et træskilt med bogstaver malet i klare farver: ”Køkken; Kærlighed; Healing. Vask hænder med eddike.”
I dag er Jeremy Inglesi med til at forberede aftensmad for lejrens godt 150 deltagere, men der er ingen turnusordninger, skemaer eller faste kokke. Man hjælper, hvis man vil, og når man vil – om end der også er en betegnelse for dem, der bare nasser: dræn-buer.
“Det her er det bedste ved regnbuen,” siger han og ruller dejen ud med en eddikeflaske som bagerulle, “at hjælpe hinanden.”
De kalder ham shaman
I den modsatte ende af køkkenteltet puster en kvinde vuvuzela-lignende lyd ud gennem en tre meter lang træfløjte. Andre har gang i afrikanske skindtrommer eller ryster med maracas.
”Vi er regnbuens børn, uuhhh, yeah, regnbuens bøøørrn,” synger en guitarspiller til de improviserede rytmer. Der bliver ikke spillet hverken evergreens eller højskolesange på Regnbuen; repertoiret består af hjemmeskrevne lovprisninger af naturen, indiske Sanskrit-hymner og gamle melodier fra Hopi-indianerne.
En muskuløs ung mand i militærjakke og korte, stumpede bukser danser rundt for sig selv på jordgulvet, laver kampsportsfagter med hænder og fødder. Manden kalder sig Sky og er et godt eksempel på den dybe spiritualitet, som Regnbuen er baseret på. Han har brugt de seneste fire af sine 22 år på at rejse rundt til forskellige stammesamfund i Latinamerika, 13 i alt, for at lære fra de spirituelle ledere.
”En shaman er en, der har lært at se,” fortæller han senere ved det bålsted, der bliver tændt hver aften, når mørket er faldet på, ”og folk kalder mig shaman.”
Overfor fortæller en kvinde historier om sine møder med Metatron, en engel primært kendt fra grene af Jødedommen i middelalderen og Philip Pullmans romantrilogi Det Gyldne Kompas. Andre diskuterer den bedste måde til at blive én med naturen.
Shamanisme, naturreligioner, stammesamfund og forskellige New Age-filosofier er alle populære kilder til selvindsigt og spirituelle oplevelser i regnbuesamfundet, som tiltrækker mange forskellige syn på verden. Fælles for dem alle er, at de søger fred og kærlighed i verden gennem naturen.
”Vi forsøger at bygge en bæredygtig landsby, hvor folk kommer til af fri vilje for at leve tæt på Moder Jord – uden giften fra resten af samfundet,” forklarer Sky, der ikke har fortalt sit fødenavn til nogen, efter han som 19-årig blev givet navnet Sky af ånder.
Det er hans ottende eller niende regnbuelejr, men det er mere et tilfælde end vilje, at Sky er genganger, fortæller han, for han planlægger aldrig på forhånd, hvor han vil hen. I stedet lader han sig lede af ”energierne, der strømmer igennem alt.”
Denne gang handler det om at komme væk fra civilisationen, forklarer han.
”Jeg var så meget i kontakt med alt omkring mig, at jeg blev for følsom til at være i byen. Jeg blev nødt til at søge ud i skoven, hvor energierne er rene.”
Alle ligner troldmænd
Uanset verdensopfattelse samler alle sig i én stor cirkel, Hovedcirklen, to gange om dagen. Samtlige regnbuebørn møder op omkring det hellige bålsted, holder hinanden i hånden, sender kys på omgang og deler indimellem en hashpibe.
Sange opstår spontant og fortsætter typisk i 20-30 minutter, inden ritualet slutter ved, at alle vender håndfladerne mod hinanden over hovedet, lægger sig på knæ og lader panden røre jorden i respekt for Moder Jord.
En af cirklens mennesker er 19-årige Hannah Lange, der er i gang med sin sabbatårsjordomrejse. Hun har været afsted i 10 måneder, men hader stadig tanken om, at hun snart har en returbillet hjem – i protest flyver hun både juleaftensdag og nytårsnat, inden hun vender tilbage til Tyskland.
”Jeg har fundet et sted, hvor jeg er fri til at være mig selv og ikke bliver set som en underlig person, fordi jeg ikke barberer mig under armene,” siger Hannah Lange.
”I modsætning til Tyskland, hvor alle skal være ens, er vi ikke produkter af samfundets krav i Regnbuen. Vi er bare os selv.”
Hannah Lange har som så mange andre lange dreadlocks og store, vævede klæder hængende løst om kroppen. Mange andre kvinder går topløse, lige som enkelte mænd – hvoraf størstedelen har fuldskæg – går nøgne rundt.
Som en deltager bemærker: ”Her ligner alle troldmænd.”
Har fundet sit hjem
Hovedcirklen er også stedet, hvor dagens to måltider, altid vegetariske, bliver uddelt fra store støbegryder. Når alle har spist op, går en lille gruppe af syngende og dansende personer rundt med en for at indsamle donationer, der skal finansiere næste dags madlavning.
”Magisk, magisk, hatten den er magisk. Du kan give penge, du kan give kærlighed, hatten den er magisk,” synger de. Nogle smider et par mønter, andre et luftkys.
Amerikanske Barry Byrtus på 47 lægger fem quetzales, omkring tre kroner, efter en middag bestående af grøntsagssuppe, fladbrød og usaltede, hvide ris. Han er en af de deltagere, der er nødt til at lade pengene række langt.
Efter en blodprop i hjernen har han haft svært ved at arbejde, men han har investeret i en sølvmine i Peru og håber på at kunne leve af overskuddet. Og så har han et ekstra trick i ærmet.
”Jeg har fundet en hemmelig måde at tjene penge på,” griner han og afslører det med det samme:
”En metaldetektor.”
Hans familie forstår ikke, hvorfor han ikke tager hjem til USA. Barry Byrtus har opgivet at forklare dem, hvorfor det er så fantastisk for ham at leve i regnbuelejren, selv om han har svært ved at få tingene til at løbe rundt, når han er imellem lejre.
”Min søster er blevet hjernevasket af at gå på college, og min mor ser nyhederne på tv hver dag og tænker stadig, at der ikke er noget galt med verden. Jeg kan ikke ændre dem,” siger han prøver at sætte ord på, hvad der er anderledes her.
”Her er så meget kærlighed. For første gang i lang tid er jeg kommet hjem. Det er her, jeg hører til.”
Teksten er fra en artikel til Informations halvårlige rejsetillæg.
Fakta: Regnbuebevægelsen
- Regnbuen har ingen officiel leder, talsperson eller organisation, lige som der ikke er noget fast regelsæt. Alle fælles beslutninger skal godkendes i hovedcirklen, hvor alle deltagere er samlet.
- Formålet er at komme tættere på naturen og leve i kærlighed med hinanden – inspireret af især de amerikanske Hopi-indianere.
- Den første regnbueforsamling blev afholdt ved Strawberry Lake i Colorado, USA i 1972. Omkring 20.000 mennesker deltog.
- Siden da har konceptet spredt sig til hele verden, også Europa, og bliver afholdt løbende gennem året. Der bliver holdt en uofficiel kalender her: http://rainbow-gatherings.blogspot.com/
- Regnbuen går også under navnene Regnebuefamilien af Levende Lys og Regnbuens Forsamling af Stammerne.
Læs mere på http://www.welcomehome.org/rainbow/